Om KONKRET. Design
Vi er en dansk designstudio, der udvikler cirkulært byrumsinventar af lokalt byggeaffald. Lær os bedre at kende, og find ud af, hvad der driver os.

Hvorfor vi startede KONKRET. Design
Vi startede KONKRET, fordi vi tror på, at godt design kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vores byer står overfor. Vi ønskede at bevise, at byggeaffald ikke er et restprodukt, men en værdifuld ressource, der gennem gennemtænkt design kan blive til funktionelle og attraktive løsninger. Vores ambition er at ændre synet på cirkulære materialer og vise, at bæredygtige produkter ikke behøver at være et kompromis – de kan være løsninger, som mennesker har lyst til at bruge, og som gør byens rum både smukkere og mere ansvarlige.

Vores unikke tilgang til design
Vores tilgang starter ikke med et produkt, den starter med de ressourcer, der allerede findes lokalt. Vi designer ud fra materialets muligheder og begrænsninger, så produktion, funktion og æstetik hænger sammen fra begyndelsen. For os handler cirkulært design ikke kun om at bruge genbrugsmaterialer, men om at skabe løsninger, hvor hele værdikæden er gennemtænkt. Samtidig arbejder vi med modulære produkter, der kan repareres, tilpasses og udvikles over tid. Vi tror på, at de mest bæredygtige løsninger opstår, når design, materialer og produktion tænkes som ét samlet system – og det er den tankegang, der kendetegner KONKRET.

Vores vision for fremtiden
I fremtiden er vores vision, at KONKRET er med til at sætte en ny standard for, hvordan byrumsinventar bliver designet og produceret. Vores ambition er, at produkter ikke længere fremstilles af nye råmaterialer, men af de ressourcer, der allerede findes lokalt. Vi drømmer om at udvikle en bred serie af byrumsmøbler, hvor hvert produkt tager udgangspunkt i cirkulære principper, modulært design og lokal produktion. Vi ønsker at være med til at bevise, at cirkulære materialer ikke skal ses som et alternativ, men som et naturligt førstevalg i udviklingen af fremtidens byrum. Gennem konkrete projekter og stærke partnerskaber vil vi vise, hvordan lokale ressourcer kan omsættes til løsninger med høj funktionel, æstetisk og miljømæssig værdi. Hvis vi i fremtiden har været med til at ændre både måden, vi bygger byer på, og måden, vi tænker design på, vil vi have nået vores mål.
"Hele konceptet omkring jeres udformning, er godt tænkt - at det er multifunktionelt. Hidtil har ligget på et tag, og nu kan man sidde på det"
Annica Flade - CEO Recycon Element (samarbejdspartner)